Seneste ændringer - Søg:

Indhold

Arrangementer

Special


Log ind

PedalarmAfkorte

MogensSkov29 maj 2008, 22:29

Kører du med små hjul, f.eks. 20tommer, kan du have problemer med gearing. Prøv kortere pedalarm. Med 155mm arm (normal 170mm) kan gearhjul til normalcykel bruges uden problemer. Se også min hjemmeside www.mogens-skov.dk

TorbenThellefsen31 maj 2008, 00:54

Ah, et emne jeg har studeret en del happy smiley

Kortere pedalarme har mange virkninger. Her er et par af dem, som jeg har "samlet op" over tiden. "Du" i teksten henviser ikke til Mogens, men til os alle winking smiley

  • Som Mogens skriver, ændrer det gearingen. Det gøres som "rent forhold", dvs at hvis du vil køre med samme tandhjul osv på 20 tommer som du ville gøre på 26 tommer, skal pedalarmen afkortes til 20/26 af oprindeligt, dvs fra 170 mm til ca 131 mm.
  • Den påvirkede gearing har at gøre med den kraft du skal træde i pedalerne. Hvis du forlænger pedalarmen (og beholder hjulstørrelsen) skal du træde mindre for at afsætte samme kraft i vejen som før, og bruge flere kræfter med kortere pedalarme.
  • Kadencen skal stige med korte pedalarme. Hvis dine pedalarme passer til hjulet (som beskrevet ovenfor) vil du ved samme hastighed som før køre i samme gear som før. Men et mindre hjul skal dreje hurtigere rundt end et stort hjul, og det gør dine pedaler derfor også (da du jo har samme gear). Din kadence stiger således med 26/20, eller fra f.eks. 80 til 104.
  • Heldigvis modsvares stigningen i kadence af de kortere pedalarme, således at fodens reelle hastighed er den samme som før (igen fordi du kører i samme gear).
  • Afstanden fra sædet til krankboksen skal justeres; ved kortere arme skal krankboksen flyttes længere væk.
  • Du skal bøje hofte- og knæled mindre end før, fordi føddernes cirkel er mindre. Dette kan også give bedre plads til f.eks. forkåbe og tyskerstyr.

Der er lavet en del studier i effekten af kortere eller længere pedalarme, og mange har vist sig at foretrække kortere. Det har dog været svært at måle nogen egentlig forskel i effektforbrug eller effektivitet.

Hvis man husker at pedalarmens længde er en del af den totale gearing på cyklen og justerer andre dele derefter kan man køre med lige den længde det passer en. Jeg har set pedalarme ned til 110 mm brugt, så der er vide rammer ...

Mvh Torben

TorbenScheel26 juni 2008, 13:29

Kortere padalarme kan give det problem at bommen bliver for kort - hvis man ønsker at strække benet ligeså meget som man plejer winking smiley

Jeg har værktøj til at afkorte pedalarme, så eksperimenter kan udføres hos Leitra torsdag aften.

vh Torben

Du skal være logget ind for at skrive et indlæg i dette emne.

Tilbage til emneoversigten

Rediger - Historie - Udskriv - Seneste ændringer - Søg
Siden er sidst ændret 26.jun.2008 11:29