Jeg har gjort mig nogle erfaringer med aluprofiler og pvc-afløbsrør til min fuldkåbe her for nylig, så hvorfor ikke dele med den store læserskare? (Alle fire
)
Jeg har før leget med de alu L-profiler, som byggemarkeder sælger. Fordelen ved dem er, at de er lette, men samtidig meget stærke, hvis man triangulerer dem. Samles med bolte og låsemøtrikker. Min M5-bagkåbe var monteret på sådan et stativ, og jeg lavede også en rædsel til min trike.
Samtidig fandt jeg ud af, at man godt kan bøje dem ved hjælp af et knæ og lidt vold. Det lyder ikke rart og skal nok ikke bruges til ting, der udsættes for stor belastning. Men den autoriserede metode er vist at varme alu'en op til 500 grader, og hvem har tid/værktøj til det?
PVC-afløbsrør er en anden god ting, som et velassorteret byggemarked har. De fås i forskellige dimensioner, hvoraf 40 mm passede perfekt til min trike. Køb et T-stykke og skær en slids i bunden, og så sidder det perfekt om bommen med to spændbånd. Et stykke cykelslange skåner lakken og forhindrer, at det glider. Så kan man efterfølgende bygge støtten op med vinkelstykker og lige rør. Blindnitter fikserer rørene, og hvis jeg ikke var doven, så havde jeg limet dem, før de blev samlet. Rørene kan bøje lidt, så igen er det ikke til de helt vilde belastninger, medmindre man er sikker på, at de kun forekommer i rørets længderetning.
mvh
Mikael
Jag är en av de som läser. Mycket intressant läsning.
Tack för att du delar med dig.
Vad är det för en trike du bygger på?
Har du fler bilder?
Venlig hilsen
J-I
Alt vil blive åbenbaret i næste nummer af klubbladet.
mvh
Mikael
Her er støtten af PVC-rør. Jeg overvejer at bygge et helt skelet af dem
og beklæde med mit zoteskum, men det bliver nok først sent forår/sommer, hvor man kan lave det ude, og vejret er til at køre VK2 igen.
Et vinkelbeslag på forkåben går ned i røret. Det hele sidder lidt i spænd, og bærer kåbens vægt og optager sideværts bevægelser.
Nå, det var ikke alt, der blev åbenbaret i bladet. Sætternisserne rendte med mit navn på artiklen. Men det røde skrummel er altså mit. Jeg finpudser den stadig, da forkåben endnu hopper lidt for meget over bump. Det er ulempen ved at have en uaffjedret trike som basis.
mvh
Mikael
Jeg måtte styrte ind efter et blad for at se selv, og du har desværre ret. Undskyld, Mikael
Nå, men så har jeg da allerede to linjer til næste blad
Mvh Torben
Jeg overlever nu nok. Bruger du den lille korte om lys i næste nummer?
Ellers kan jeg selv udgive den her på hjemmesiden.
mvh
Mikael
Yay, forkåben er nu fastgjort med en bagagerem i toppen, så den ikke går løs over bump. Og forhåbentlig vil min nye 60 kroners visker fra Biltema give mig bedre udsyn i regn:
Nu mangler jeg bare at opgradere lyset, så jeg ikke bliver blændet af modkørende. Der er en 4 watt Cree led-lampe i anmarch, og duer den ikke, prøver jeg en 10 W halogen.
mvh
Mikael
Et lille hjemmelavet stativ til min trike/velomobil, så det er let at skifte hjul og justere skivebremser.
Du skal være logget ind for at skrive et indlæg i dette emne.
Tilbage til emneoversigten