Seneste ændringer - Søg:

Indhold

Arrangementer

Special


Log ind

HjulEllerRør

SteenBondo?24 december 2008, 12:58

Hej der,

Er ved at bygge en liggecykel og i processen stjæler jeg naturligvis ideer med arme og ben. happy smiley

Jeg regnede med at føre kæden over forgaffel/hjul via ruller, men ser så at blot faktisk gør det i rør, langs gaffelbenet. Optima Baron f.eks http://www.cykel-optimisten.dk/page.php?pageId=pages/15_0.html

Min sigtelinie mellem tandhjulene er (PT) således at kæden vil ramme præcis midt i gaffelbenet - dvs kæden vil i givet fald skulle gå knapt 20mm ud i en bue, for at komme forbi. Vil det gå..??

Hvordan med friktion ruller kontra rør..??

hygge - god hjul -- steen ---

JørgenPedersen25 december 2008, 20:53

Hej 20 mm lyder af mere end godt erfrowning smiley -jeg går ud fra vi taler om den belastede/trækkende del af kæden. En mulighed er at benytte en krankboks med en meget lang krankaksel, disse fåes op til 137 mm.

VH Jørgen Pedersen

TorbenScheel26 december 2008, 13:48

Jeg er enig med Jørgen - løs problemet med de 20mm hvis det på nogen måde er muligt - evt. med et godt hjul med kuglelejer der flytter kæden i lodret plan. Det giver meget friktion at flytte trækkæden sideværts, og styringen kan påvirkes. Den løse kædeside er ikke så kritisk hvad det angår.

TorbenThellefsen26 december 2008, 18:12

Der er (heldigvis?) mange måder at løse problemet på, og skabe "fri bane" for kæden:

  • Hæve krankboksen - men så kan udsynet blive hindret, plus at det diskuteres om ikke effektiviteten falder hvis benene hæves for højt.
  • Hæve krankboks og sæde - samme siddestilling, men bare lidt højere.
  • Mindre forhjul - hvorved forgaflen også bliver mindre og interferensen flyttes.
  • Smallere forgaffel, måske endda enkeltbladet - bruges f.eks. af Velokraft på nogle modeller.
  • Flytte forhjulet lidt frem og sædet lidt tilbage, så kædeføringen ændres - kan give problemer med at foden rammer hjulet i skarpe sving.
  • Hæve kæden op på et ekstra rullehjul - knap så godt hvis man vil køre rigtigt stærkt, men godt for vendbarheden.

Og naturligvis er den "rigtige" løsning en passende kombination af disse kompromisser winking smiley

På min hjemmebyggede lowracer havde jeg hele kædeføringen ovenover forhjulet. Jeg kunne vende på en almindelig vej, men der gik også lidt kraft tabt i rullerne. Hvis du gør sådan, kan tabet reduceres ved at vælge gode ruller, f.eks. dem fra TerraTrikes som vistnok forhandles af Cykel-Optimisten.

Og du er da selvfølgelig velkommen til at diskutere dine ideer her i forum; det er det vi er her for grinning smiley

mvh Torben

MogensSkov26 december 2008, 21:47

En mulighed ser ud til at være glemt - FORHJULSTRÆK! Eneste problem jeg har oplevet. Kæden kan falde af hvis man træder baglæns og drejer samtidig, f.eks. igennem en cikane. Problemet løses ved at lade de to mellemhjul køre så tæt sammen at kæden ikke kan smutte imellem. Se forsiden på http://www.mogens-skov.dk/ Med venlig hilsen

TorbenThellefsen26 december 2008, 22:27

Argh, ja, den havde jeg lige glemt frowning smiley Tak Mogens!

mvh Torben -- der endda overvejer forhjulstræk ganske seriøst til "næste cykel"

JonBendtsen27 december 2008, 08:58

@MogennsSkov: "Kæden kan falde af hvis man træder baglæns og drejer samtidig"

Det sker ikke med cruzbike designet.

SteenBondo?10 januar 2009, 13:28

Hej der,

Tak for alle indlæggende. Jeg vælger rulleløsningen. Laver dem dog selv. ;)

"Quick and Dirty" (og prototype) kan ses her: http://83.95.218.19/billeder/2008/2008-12-24_27_jul/slides/dscf0240.html

Planen er i første omgang at kaste et 7gears bagnav i - med pedealbremse. Laver jeg (evt!!) udv skifter bliver det på mellemkranken.

hygge

TorbenScheel20 januar 2009, 08:42

Indvendigt gear fungerer udemærket - men uden pedalbremse på en liggecykel. Forestil dig at starte let op ad bakke ved et kryds når pedalerne står "forkert".

Jeg har brugt et SRAM S7 på "el Focus", men det har lidt problemer med 1-3 gear, så jeg har købt et nyt hjul med Shimano Nexus Inter-8 på ebay.de til 1100,- med skifter und alles.

el Focus : http://www.scheel.net/HPV/ElFocus/index.htm

SteenBondo?03 maj 2009, 20:04

7gear indv, uden pedalbremse som anbefalet. Kadance på 95 ved 40km/t i 7. gear.

Så har den kørt sine første ture, med noget dårligere tider end på "konens havelåge". frowning smiley

Tror det koster for meget at køre trækkæden over ruller. Min nuværende aksel afst. er som på Stinger 110cm. Jeg ved ikke om jeg skal skele til Stinger, eller mere til Baron (129cm) - når nu jeg skal hen og skære alligevel.

Hvad er i til: Stinger eller Baron..?? Forskel i handling..??

-- hygge --- steen

TorbenThellefsen03 maj 2009, 22:44

Min lowracer havde en akselafstand på 129 cm og den kørte meget stabilt. Det siges at længere afstand giver en mere stabil ligeudkørsel, og kortere afstand giver bedre manøvremuligheder. Som så meget andet i bygning af liggecykler er det et kompromis man selv må afveje happy smiley

Den cykel havde i øvrigt træk via to ruller, og det mener jeg godt at jeg kunne mærke. Ikke desto mindre kunne jeg sagtens køre stærkt på den grinning smiley

Jeg kan ikke se det billede du har henvist til. Serveren svarer ikke ...

mvh Torben

SteenBondo?04 maj 2009, 17:42

Er der nogen 'regler' omkring vinklen mellem føreren ryg, hofteled og krank. Har jeg pedalen i samme vinkel som på dette billede så har jeg bøjet mit knæled mere og måske hoften en anelse mindre. Billedet her ligner rigtigt flot 90° i alle buk. Grunden til jeg spørger er at jeg føler syregrænsen nås meget hurtigere på liggecyklen end på havelågen, SAMTIDIGT med at det går langsommere..!!

MogensSkov04 maj 2009, 19:48

SIDDESTILLING og RULLEMODSTAND. Se under ARTIKLER. Det du ikke kan finde der er vist ikke værd at vide. Hilsen Mogens Skov

SteenBondo?06 maj 2009, 21:20

Desværre jo. Der mangler, som omtalt, ergonomi delen. ;) Men OK, højere krank giver mindre luftmodstand. Lavere rygvinkel ditto.

Efter at have snust rundt på nettet, og fundet gode resultater =< 120° krank-sæde-ryg, skulle det prøves. (min vinkel lå nærmere 140°)

Forsøgsvis rejste jeg sædet så jeg havde ca 120° krank-sæde-ryglæn. Jeg kunne konstatere at jeg kunne skifte ned i gear langt senere op ad bakke, samt at jeg bedre kunne hænge på ned ad bakke.

På den nye tegning prøver jeg så med kranken ca 20cm over sæde, og så derfra koncentrere mig om =<120° (ryglænet lander på ca 30°)

Når jeg ligesom 'husker efter', havde jeg en klar lyst til at trække mig frem i styret, især op ad bakke - det passer meget godt med vinklen var for flad.

Med en krankhøjde på 60cm, og et sædehøjde på knapt 40, kan jeg køre trækkæden i lige linie til mellemkranken. Akselafstand på 1150. Tæt på: http://www.challenge-ligfietsen.nl/publichtml/index.php?language=en&selection=lowracers-taifun-en

Der må saves og svejses. ;)

JensUlrikJensen?29 juni 2009, 19:25

Fra min tid på 'almindlige' cykler ved jeg at indvendige gear sluger rigtig meget energi - ihvertfald Shimanos. Jeg oplevede 10 minutters forskel på en 20 km tur mellem indvendige og udvendige gear. Så hvis du går efter fart, skal gearet være udvendigt.

Du skal være logget ind for at skrive et indlæg i dette emne.

Tilbage til emneoversigten

Rediger - Historie - Udskriv - Seneste ændringer - Søg
Siden er sidst ændret 29.jun.2009 17:25