Seneste ændringer - Søg:

Indhold

Arrangementer

Special


Log ind

SpørgsmålOmMarselisCykelløbet

JonBendtsen26 juli 2010, 20:01

Hej, her er nogle spørgsmål til Marselis cykelløbet for 100 km turen. Bliver det kørt på cykelstien eller på vejen? Har man et spor eller begge spor? Kan vi risikere at der kommer modkørende biler?

Er der depoter undervejs, eller skal jeg selv medtage vand nok? Hvor meget vand er nok til 100 km?

BrianSonneJensen29 juli 2010, 21:16

Der bliver primært kørt på vejen, men der er korte stræk med cykelsti. Hvorvidt disse bliver brugt med så mange startende ved jeg ikke. Men det er nok klogest at blive på cykelstien, hvis man ikke ligger i en stor gruppe.

Der køres efter færdselsloven og der vil være modkørende trafik.

Hvor meget du drikker på 100 km er meget forskellig afhængig af temperatur, indsats og form. Jeg regner typisk med en stor flaske (750 mL) pr. time, men vil forsøge at klare mig med 1½ liter til hele turen, og så fylde godt på før start..

Efter sigende skulle der være depoter undervejs, men det æder jo en del placeringer at gøre holdt ;) Hvis du ikke er vandt til at køre de distancer kunne det måske være en ide at prøve nogle lidt længere ture inden du kaster dig over de 100 km. Så ved du også lidt mere om hvad og hvor meget du skal drikke og spise undervejs. Bruger selv gels til at holde sukker i kroppen når det skal gå stærkt.

Vil i øvrigt gerne opfordre til at deltagere selv melder sig til Marselisløbet, så jeg ikke skal finde folk i virvaret og uddele startchips!

Mvh. Brian

JonBendtsen07 august 2010, 13:17

nu har de offentlig gjort en GPS track af 100 km turen, og der ser ud til at være indtil flere stoplys, vil der være nogen som hjælper os over, eller er må vi selv klare det?

Vil der være bomme?

JonBendtsen07 august 2010, 13:21

TorbenThellefsen07 august 2010, 21:12

Jeg kan ikke huske nogensinde at have deltaget i et cykelløb der skulle forbi lyskryds, så det bliver lidt gætværk det her:

Med mindre andet er angivet (og det er det ikke) køres motionscykelløb /altid/ efter Færdselsloven, dvs på cykelsti hvis en sådan findes og overholdende alle vigepligtsregler. Naturligvis. I praksis vil kørsel på vejen blive accepteret, især hvis du er med i en gruppe. Desuden køres løbet "fortrinsvis på mindre veje" dvs at der slet ikke er en cykelsti at spekulere over winking smiley

Hvis du møder et rødt lys skal du selvfølgelig stoppe -- med mindre der står et par gutter (m/k) fra Politihjemmeværnet og vinker dig (og din gruppe) videre. Det vil der med stor sandsynlighed gøre ved så stort et løb som dette, langt ud af Århus. På de mindre veje er du ret sikkert overladt til almindelige vigepligtsregler.

Det lyder som om det bliver dit første cykelløb? Så må mit råd blive at slappe af og nyde turen lidt winking smiley

Forsøg at komme med i en gruppe der kører lidt langsommere end du formår. Du må påregne at du kommer til at sakke agterud når det går op ad bakke og vil rulle fra dem nedad. Det er derfor du skal finde en "langsom" gruppe; så har du en bedre mulighed for at følge med opad ... Udnyt dit spejl. Advar de andre når der kommer biler bagfra. Det er SVJH almindeligt at råbe "BAGFRA" i de tilfælde, når den er ved at nærme sig. Forvent i øvrigt ikke at racercyklisterne synes det er fedt at have dig med. Nogle vil være nysgerrige, andre bange for at du ikke kan finde ud af at køre i en gruppe (med nogen rette, hvis det er første gang). Nogle vil frygte at blive flået af dine klinger som sidder ca i lårhøjde og vil måske køre nervøst omkring dig. De vil køre tæt ind foran dig; både fordi de har svært ved at vurdere hvor du er og fordi det gør man i gruppekørsel. Det er ikke personligt.

Hvis du mærker at gruppen ikke synes om dig, eller du har besvær med at følge med, så forlad dem. Lad dig falde bagud og kør videre i dit eget tempo indtil der kommer en ny gruppe op til dig. Med 2000 deltagere vil der næsten altid være nogen næsten lige bag dig/jer. Eller kør fra dem hvis de bliver for næbbede grinning smiley

Husk bare at når du ligger midt i en gruppe vil næsten ethvert tempo føles som ren afslapning -- indtil du kommer op foran gruppen og får al vinden selv. Been there, done that. Fik højst et par hundrede meter forspring, og så begyndte det at gå opad ...

Det sker ofte at liggecyklister ender med at køre det meste af sådan en tur helt alene. Kend dine grænser. Spis og drik /før/ du får brug for det.

mvh Torben - har aldrig været med i så stort et løb

JonBendtsen08 august 2010, 06:37

Tak Torben, jeg havde dog regnet med at køre det hele alene, jeg anser bare turen for at være en forlænget Malmø <-> Ystad (66km) som jeg har kørt alene en del gange.

TorbenThellefsen08 august 2010, 08:08

Det er langt sjovere i en gruppe happy smiley Du kan nok heller ikke helt undgå gruppekørsel når der er 2000 deltagere. Mine erfaringer er baseret på løb med op til 100-200 deltagere -- og der er jeg tit endt med at køre selv eller sammen med 1-2 ad gangen. Og så bliver det lidt "ensomt" winking smiley

mvh Torben - kan ikke selv deltage 28/8

BrianSonneJensen08 august 2010, 14:09

Der er både lyskryds og togbomme på ruten, og vejene er til tider lidt snørklede. Kan anbefale IKKE at lægge sig midt i en gruppe af de oprejste eller forsøge at køre med i rulleskift, da den oprejste der ligger på hjul af en ikke vil opleve det som en synderlig hjælp, og derfor ret hurtig vil blive irriteret over ens tilstedeværelse.

JonBendtsen08 august 2010, 16:33

Kan man køre rulleskift med andre liggecyklister?

TorbenThellefsen08 august 2010, 21:02

Naturligvis! Fordelen er bare mindre for os, og det er sværere at finde en nogenlunde homogen gruppe at gøre det i.

Vi gjorde det til Randers Fjordløb i 2003 (eller 2004) hvor vi var 3 (eller 4?) lowracere sammen på 50km ruten. Ved en fejl blev vi sendt afsted 5 minutter efter resten af feltet, men vi var da i mål før alle de andre grinning smiley

Men OK, mellemdistanceruten er sjældent der de stærkeste racercyklister viser sig ...

mvh Torben

Du skal være logget ind for at skrive et indlæg i dette emne.

Tilbage til emneoversigten

Rediger - Historie - Udskriv - Seneste ændringer - Søg
Siden er sidst ændret 8.aug.2010 21:02