Er der en svaghed i vores pointsystem
eller måske bare en uhensigtsmæssig måde at bruge det på?
Når man tæller deltagerantal i hver enkeltdisciplin og ud fra dette fastsætter
en pointskala, risikerer man så ikke, at nogle discipliner er mere populære
end andre og dermed vejer tungere i den samlede slutstilling?
En mulig løsning synes jeg var, at man bruger det samlede deltagerantal,
der er tilmeldt ved konkurrencens start. Og så ud fra dette fastlægger, hvor på
pointskalaen man er ved dette DM. Dukker folk så ikke op til en disciplin,
så får de 0 point. Det vil ikke rokke ved deres slutresultat, men så vil sejr
i en "populær" (?) disciplin som 200 meter sprint ikke veje tungere end
for eksempel landevejsløbet.
Jeg hentyder ikke til dette års DM, da til- og afgang til 200 meter vist
gik nogenlunde lige op? Men problemet kan jo nemt opstå, når nogle folk
er nødt til at tage hjem før tid og deltagere i børneklassen ikke bør køre
på smalle og forholdsvis trafikerede veje. Eller hvis himmel og jord står i et
til landevejsløbet, så os med vandskræk ikke gider.
mvh
Mikael
Pointsystemet er netop designet til at give flere point til de populære løb ud fra betragtningen at det er mere værd at vinde over flere end få.
Men fokus har nok primært været på at tælle point til enkeltstående løb ifm. ranglisten snarere end DM. Det var hovedsageligt Mark og jeg som lavede systemet, og så vidt jeg husker diskuterede vi overhovedet ikke om der skulle gælde særregler for DM, hvor der køres flere "løb" sammen.
Så jeg vil mene at du har en rimelig god pointe i at vi burde overveje om antallet af deltagere skal holdes konstant over hele DM ifm. pointgivningen. Til gengæld kan man altså også godt forsvare den nuværende praksis med differentieret deltagerantal.
En anden ting: hvis vi vælger at have konstant antal, hvad er så det "korrekte" antal?
- Antal forud tilmeldte?
- Antal personer som deltager (i år: 16)?
- Max antal deltagere i en enkelt disciplin (i år: 14)?
Hvert af disse valg vil forskubbe resultatet i den ene eller anden retning, og/eller gøre det vanskeligt at lave et fuldstændigt retvisende mellemresultat efter førstedagen. Men hvis bare man ved det ...?
Resultatet af DM 2007 ville være anderledes hvis alle løb var scoret efter 16 deltagere. To steder i tabellen ville to deltagere have byttet position.
Som sagt: det er en god pointe, og vi (dvs. bestyrelsen) må lige diskutere om vi vil lave pointgivningen om til næste år. Indtil da er alle naturligvis velkomne til at komme med deres ideer og betragtninger her!
Mvh Torben
Jo, der bliver lidt bøvl med at sætte antallet.
Antal tilmeldte ved start, og dukker folk slet ikke op,
så må man vel pille dem ud?
Men på den anden side giver en sejr i en hårdere og derfor
mere upopulær disciplin som landevejsløb nu færre point
end en sejr i en 200 meter sprint. Jeg studsede så bare over,
at de, der deltager i landevejsløb eller andet, skal lide under,
at andre ikke vil/kan/bør køre med.
For øvrigt en stor tak til årets DM-arrangører. Det var hyggeligt. :)
Venlig hilsen
Mikael
Jeg er helt enig i at points til et mesterskab skal regnes udfra samlet antal deltagere, så vinderen i hver enkelt disciplin får samme antal points. Jeg har gået og grublet over det - især når der er et par rollinger der kører sprint for sjov giver det skævheder :-/
Tak for roserne, og lige over - det er nemt at være arrangør, når folk er så hjælpsomme. En ekstra stor tak til Thellefsen og Mark for deres hjælp - det betød at vi som arrangører kunne deltage på lige vilkår.
vh
Torben
Du skal være logget ind for at skrive et indlæg i dette emne.
Tilbage til emneoversigten