Seneste ændringer - Søg:

Indhold

Arrangementer

Special


Log ind

Prøvetur

Lyst til en prøvetur?

Det forstår vi godt happy smiley. Du har måske gode muligheder for at få en prøvetur på liggecykel, afhængig af hvor du bor.

  • Se på siderne med foreninger og andre lokale aktiviteter om der findes en "organiseret" gruppering i dit område som du kan kontakte.
  • Se i kalenderen om der er et arrangement du kan komme til. Ved sådanne lejligheder er der oftest samlet en del forskellige liggecyklister og dermed også en del forskellige liggecykler at se på.
  • Besøg en forhandler. De har ofte nogle cykler hjemme som de lader potentielle kunder prøvekøre.

Når du endelig har fundet en liggecyklist som er villig til at give dig en prøvetur på sin cykel, er der et par praktiske ting du skal være opmærksom på.

Det kan klart anbefales at finde et sted med masser af plads; det er ikke sikkert vores cykler vil i den retning du gerne vil have det og så er det rart at kunne give cyklen lidt lang snor happy smiley

De fleste mennesker vil kunne køre på de fleste liggecykler efter ganske kort tid. Det betyder ikke at du vil kunne køre hurtigere end du kan på en "normal" cykel med det samme; det kræver tilvænning. Det er nok heller ikke velset at du forsøger; husk at du låner en (dyr) cykel af en fremmed person og behandl den derefter.

Husk også at en cykelhjelm er en God Ting, at du helst ikke skal have cykelsko til klikpedaler på (selv om de fleste af os kører med det), og at bukserne helst skal sidde tæt til benene eller kunne tåle lidt snavs (afhængig af cyklen). Resten vil du få at vide af udlåneren inden du bliver sluppet løs.

Pas dog også på: det er vanedannende at køre på liggecykel, og det kan sagtens hænde at du vil begynde at længes efter en og vil føle et ekstra ubehag ved at køre på "almindelig" cykel, nu hvor du ved det kan være anderledes winking smiley

Rediger - Historie - Udskriv - Seneste ændringer - Søg
Siden er sidst ændret 27.jan.2007 00:35