Seneste ændringer - Søg:

Indhold

Arrangementer

Special


Log ind

UdstillingForBæredygtigTransportIÅrhus

NilsBirkegaard20 september 2009, 20:46

I forbindelse med et landsdækkende arrangement af Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) var der i Århus sat fokus på bæredygtig transport. Liggecyklerne var stærkt repræsenteret, dels ved fire liggecyklister, og dels ved udstilling af Cykel-Optimisten. Jørgen havde taget den lange tur herned fra Ålborg, og det vakte en del beundring. Godt cyklet, Jørgen! Vi startede med en cykelkaravane gennem byen, hvor liggecyklerne fyldte en trediedel af optoget og vakte en del opsigt. Efterfølgende var der stor interesse for at prøve Knuds cykler, og mange kom og skulle have en snak om liggecyklens mange fordele og få ulemper. Århus Stiftstidende var på besøg, og det blev til et indlæg i søndagens avis med billede (har ikke selv set det endnu). Jeg fik snakket med Pablo, der er Århus Kommunes cykelkoordinator. Der er flere arrangementer på vej i forbindelse med indvielse af nye cykelstier/-ruter, og vi er meget velkomne til at deltage. Pablo vil også meget gerne hjælpe os med et godt sted til forårsudstillingen - han foreslog selv pladsen foran rådhuset og evt. forhallen. Det snakker jeg videre med ham om. Ove og De samvirkende Egergikontorer, der stod bag lørdagens arrangement er også interesserede i evt. fællesarrangement ifm. forårsudstillingen. Det kan vi jo overveje, og synspunkter er velkomne her.

TorbenThellefsen24 september 2009, 20:50

Nå ja, Aalborg og Aalborg ...

Jørgen er sikkert for beskeden til at nævne det selv - og han er sikkert alligevel ikke varm før han når til Aalborg - men han har altså 17 km ekstra inden han når "Staden" winking smiley

mvh Torben - jeg har kun 11

Du skal være logget ind for at skrive et indlæg i dette emne.

Tilbage til emneoversigten

Rediger - Historie - Udskriv - Seneste ændringer - Søg
Siden er sidst ændret 24.sep.2009 18:50