Seneste ændringer - Søg:

Indhold

Arrangementer

Special


Log ind

TurTilVelomobilsseminar

JørgenPedersen03 januar 2009, 20:46

I det nyligt udkomne blad foreslår redaktøren, at vi i forbindelse med velomobilseminaret kunne lave en fælles cykeltur til København. Jeg er med på ideen, og tænker at vi vel skal starte i Nordjylland, ned gennem Jylland, over Fyn til Langeland, færgen til Lolland-Falster og så nordpå mod København. En tur på 550-600 km. Vi kunne prøvekøre ruten på vej til udstillingen og generalforsamlingen i april happy smiley

Er der nogen der vil med ?

FF Jørgen Pedersen

TorbenThellefsen03 januar 2009, 21:27

Jeg tænkte nok du var med på ideen, Jørgen grinning smiley

Dit forslag lyder mere ... ambitiøst ... end hvad jeg havde forestillet mig, i hvert fald for den enkelte (især nordjyde). Jeg havde nok tænkt at der kunne være flere startsteder og flere ruter, så turen kunne gøres på en enkelt dag for "alle". 600 km er lidt mere end en dagsrejse, selv for dig winking smiley

Med cykler, og især liggecykler/velomobiler, kan man ikke undgå færge når man skal cykle til Sjælland (og ikke er der i forvejen), så jeg tænkte at man kunne gøre sådan her:

  • De fleste jyder kører til Århus og tager færgen til Kalundborg
  • Sønderjyder og fynboer kører sydøstover Fyn til Langeland
  • Udlændinge sydfra kan sejle til Rødby og mødes med fynboer osv et sted på Lolland
  • Vi mødes allesammen et sted midt på Sjælland og kører ind til København. Hvis vi vælger en stationsby, f.eks. Ringsted(?), har alle mulighed for at "snyde" og tage toget dertil (hvis ellers DSB mener de har plads)
  • Bornholmere og sydsvenskere har vist ikke så mange andre valg end toget over Øresundsbron, med mindre de vil cykle op til Helsingborg, hvor også alle de andre svenskere kan køre til (eller Göteborg-Frederikshavn, men så bliver det en lang cykeltur).

Jeg synes det ville være lækkert hvis vi kunne præsentere en færdig plan i.f.m. generalforsamlingen, så mere haster det såmænd ikke.

Der er selvfølgelig ingen der forhindrer dig i at tage lige den rute du gerne vil winking smiley

Kan vi få andre forslag og kommentarer på banen?

mvh Torben

JørgenPedersen03 januar 2009, 21:41

Nej, jeg regner da også med at turen vil tage 3 dage, og så kunne vi tale om "Damnark rundt". Fælles kørsel fra Ringsted kan jo sagtens kombineres med en sådan tur. Måske vil en fælles afsluttende etape være en rigtig god ide, for at skabe lidt interesse blandt medierne.

FF Jørgen

MikaelSkydtSeierup03 januar 2009, 22:41

Går der ikke stadig en færge fra Rønne til Køge? Den var vel mere oplagt for svensk-congolesere.

mvh Mikael

TorbenThellefsen03 januar 2009, 22:53

Tjah, ikke hvis de også vil cykle lidt og måske følges med nogle svenskere winking smiley

Men det må de jo selv afgøre. Hvis der kommer nogen. Og de cykler dertil.

Men Mikael, du må da kende en god rute fra midt-agtigt Sjælland ind til hovedstaden? Vil du føre an? winking smiley

mvh Torben

JonBendtsen03 januar 2009, 23:04

Jo Mikael, der sejler stadig en natfærge imellem Rønne og Køge.

MikaelSkydtSeierup03 januar 2009, 23:08

Fra Næstved kan man køre over Haslev-Køge, hvis den skal være flad. Ikke speciel køn, men den fladeste og hurtigste. Eller Næstved-Ringsted-Roskilde. Der skal man bare holde sig øst eller vest for rute 14 mellem Næstved og Ringsted, da der er et hul på 7 km uden cykelsti, og vejen ikke er rar at køre på uden. Der er tæt og hurtigtkørende trafik. Næstved-Herlufmagle-Spragelse-Tybjerg og så op til rute 269, hvor der kommer cykelsti og ind til Ringsted. Det er de to, som jeg plejer at tage ind til København. Eller rute 9 fra Vordingborg, hvis farten ikke betyder så meget. Den er bakket og på små veje, men flot.

Sidst i oktober lyder lidt sent, og jeg kører som regel ikke længere end 50 km ture i svedekassen. Men nu må vi se. Den får nok en makeover til sommer.

/Mikael

MikaelSkydtSeierup03 januar 2009, 23:11

Rute 9 fra Vordingborg er cykelruten. De andre er veje.

JonBendtsen04 januar 2009, 11:30

kan man overhovedet køre cykelruterne i en velomobil? Jeg cyklede langs den fra københavn til Kalundborg, og så vidt jeg husker var der da flere steder hvor jeg ikke tror en velomobil kunne komme op eller igennem.

MikaelSkydtSeierup04 januar 2009, 11:42

Rute 9 kan man godt fra Vordingborg til Køge. Den tog jeg i min Alleweder, da den skulle hentes hjem. Derefter går det hurtigere at tage Gl. Køge landevej ind til byen. Der er cykelsti hele vejen.

Jeg prøvede også det stykke på ruten til Kalundborg. Det er nærmest en dyresti, hvor selv en MTB ville få lidt bøvl. Vist nok fordi den løber over en privat lodsejers grund. Man kan godt rulle udenom på små veje i stedet for, så vidt jeg husker.

JonBendtsen05 januar 2009, 14:12

Så vidt jeg husker så var stierne ikke så slemme (juli 2008) at selv en MTB ville få problemer, men jeg drejede også fra før Kalunborg, i Jyderup.

JørgenPedersen06 januar 2009, 20:10

Jeg har også kørt turen et par gange sidste sommer og husker den som rimelig, bortset fra et sted med vejarbejde.

MikaelSkydtSeierup06 januar 2009, 20:48

De har sikkert lagt den om siden. Jeg kørte den engang før 2004. Og mit kort er vist også forældet. Det ser ud til, at cykelrute 9 nu følger Stevns klint?

Du skal være logget ind for at skrive et indlæg i dette emne.

Tilbage til emneoversigten

Rediger - Historie - Udskriv - Seneste ændringer - Søg
Siden er sidst ændret 6.jan.2009 19:48