Seneste ændringer - Søg:

Indhold

Arrangementer

Special


Log ind

SpørgsmålFraEnBegynder

TorbenThellefsen05 august 2007, 22:46

Hejsa

Ja, det er ikke mig selv der er begynderen winking smiley men en herre fra Varde egnen som (endnu) ikke er medlem, men alligevel ville vide lidt specifikt om liggecykler. Jeg har valgt at bringe (og delvist besvare) hans spørgsmål her fordi de har en vis generel værdi. Bring gerne jeres egne meninger i spil - som sædvanligt.

Mvh Torben

//Indlæg Start

Pænt goddag fra Varde,

Jeg har i det seneste års tid gået og puslet med tanken om at udskifte min nuværende cykel (Centurion, Eternity) med en liggecykel, men jeg er dog hverken cykelmotionist heller cykelreparatør. En cykel er for mig primært et transportmiddel - arbejde, handle ind - men det bliver alligevel til små 100 km om ugen. Er det nok til at berettige en liggecykel? Dunno, men min ryg vil sikkert værdsætte det.

Så, jeg har naturligvis et par spørgsmål.

Komplet sæt

Jeg har kig på en GrassHopper fra Cykel Optimisten, men jeg aner ikke om en "Komplet cykel" er god nok. De har et punkt under valgmuligheder som hedder "Styr under sædet" som jeg skal havde tilvalgt. Men er der andet som jeg bør inkludere? Er der f.eks. bagagebærer/tasker på sådan en tingest?

Vedligeholdelse

Kræver en liggecykel nogen form for special vedligeholdelse? Dette kan blive en dealbreaker, for jeg er en skovl til at passe mine cykler. Hvis jeg kan nøjes med at slæbe den til check/syn hver 2.måned så går det nok.

Gear

Bruge en sådan cykel specielle gear? Mine tidligere (og nuværende) cykler har alle haft indvendige gear (først 3, så 7 og nu 8 gear).

Garanti

Hvad nu hvis noget går i stykker? Skal man så sende hele cyklen tilbage til Cykel-optimisten? Det bliver halvdyrt i fragt -- men det er nok en samtale jeg bør tage med dem.

Så, alt hjælp er velkommen :)

TorbenThellefsen05 august 2007, 22:57

Hej Jakob

For mange af os er liggecyklen netop et transportmiddel. Jeg må tilstå at jeg nok er startet som "hastighedsfreak", men har altid brugt min liggecykel til/fra arbejde (undtaget i dårligt vejr).

Berettigelsen af dit transportmiddel står du kun selv til ansvar for. Hvis du synes en liggecykel er OK til dit transportbehov, så er det OK.

Mit til/fra arbejde kørsel løber op i ca 60 km om ugen -- og jeg synes det er helt OK at køre Leitra winking smiley OK, jeg bruger den også til ture, men det er ikke så ofte at det rigtigt kan mærkes (desværre).

Din ryg vil sandsynligvis værdsætte det -- ligesom din rumpe, nakke, håndled og skuldre. Prøv det! Men pas på: liggecykling er stærkt vanedannende happy smiley

Specifikke spørgsmål om Cykel-Optimistens cykler er det nok bedst du spørger ham selv om. Han er en flink mand og hjælper gerne.

Der er nogle få ting på en liggecykel som er specielle i den forstand at de ikke bruges på "normale" cykler. Det er f.eks. stellet, sædet og styret. Resten af tingene er ganske almindelige standard cykelkomponenter som enhver anstændig cykelhandler bør kunne servicere.

Det er mest normalt med udvendige gear, men naturligvis kan du spørge Cykel-Optimisten om de kan levere med indvendige gear. Det burde være muligt på de fleste modeller. Da vi var på besøg dernede mener jeg bestemt at kunne huske at vi prøvede en med indvendige gear ...

Mvh Torben

MichaelMikkelsen?11 august 2007, 23:56

Med hensyn til Bagage går det bedre på en liggecykel end på en alm. oprejst. Cykel-optimisten sælger nogle gode store tasker som hænger under kroppen på stellet og nogen til bag nakken, dem har jeg haft gode oplevelser med i Norge med både lav og høj hastighed og ned af svingende bakker mærker man ingen dødvægt eller styrebesvær , min egen cykel er også understyret en hurricane fra samme forhandler. Du kan også bygge din Centurion om efter odense modellen har selv bygget en sådan med indvendige gear og brugt den til en tur til holland og 7 gear er for lidt til tur.

Du skal være logget ind for at skrive et indlæg i dette emne.

Tilbage til emneoversigten

Rediger - Historie - Udskriv - Seneste ændringer - Søg
Siden er sidst ændret 11.aug.2007 21:56