Seneste ændringer - Søg:

Indhold

Arrangementer

Special


Log ind

HvilkenLiggecykelTilTouring

SørenFlenstedMöller08 februar 2011, 23:08

Da jeg efter købet af brugt Bjälby Rough,har jeg opdaget at det er utroligt nemt at balancere på 2 hjulet ligecykel.

Derfor søger jeg svar på flere spørgsmål. Så nu går jeg og overvejer om jeg skal finde en Touring model, der findes jo en del modeller. En FlevoBike ser ud til at være velegnet, da alt er "pakket" ind, men er den ikke kun en "bycykel"? Den ser ikke så velegnet ud til bagage.

Hvis kriteriet er: Bagage,Komfort,"Hurtig" Hvilke modeller er der så? Er det bedst at køre med trailer eller have bagage på cykel? Findes der cykelbukser til liggecykel? Jeg har erfaret at de almindelige cykelbukser, ikke er helt så velegnet, eller er det bare mig

MikaelSkydtSeierup09 februar 2011, 07:17

Jeg bruger løbebukser i stedet for cykelbukser. Og løbetrøjer. Dog er de begyndt at sætte nøglelommer med lynlås bagi de fleste løbebukser, og det går ikke så godt i spænd med vores siddestilling.

Og til bagage foretrækker jeg sidetasker. Mine er Radicals Medium og har plads nok til en to-ugers tur med telt og kogegrej osv. Jeg har også en trailer, men det går lidt langsommere med den på, så den vil jeg nok kun bruge, hvis jeg skal til DM og ønsker at have cyklen klar til ræs med box og det hele.

Med hensyn til cykelmodel, så virker de fleste fint. Selv din Tough. Selv med 16-20 km i snit kommer man ret langt med 8-10 timers cykling. Måske bør du også overveje, hvor let den er at få med i tog og andet? Der kunne en foldecykel måske være en ide.

Her er hvad jeg kørte fra Danmark til Budapest på sidste sommer. Hurtig og let, jo. Men mindre godt egnet til sand og ujævne veje som vi rendte ind i af og til. Til gengæld fyldte den mindre i et tysk tog med krogophæng til cykler end de normale.

JonBendtsen09 februar 2011, 11:06

ro shorts har jeg hørt kunne være en løsning da de er lavet til at man sidder ned.

Trailer vs. tasker afhænger vel af hvor meget udstyr du skal have med?

Cykelmodel afhænger også af hvilke typer af veje du skal køre på. Uanset hvad så vil jeg foreslå en model hvor man ligger meget ned, samt også gerne affjedring for og bag.

SørenFlenstedMöller09 februar 2011, 20:53

Mikael: Flot cykel,Den ser let ud. Den kan vel skyde en god gennemsnitsfart? Løbetøj, det er vel det tæt siddende du mener?Og dem jeg var nede at kigge på idag havde nøglelomme med lynlås.

Jon: Har kigget lidt på ro shorts,dem jeg så er lavet af lycra, som jeg mener er glatte. Det skulle gerne være en cykel der kan begå sig på de fleste veje, da det jo ikke altid er til at vide hvor man bliver sendt hen. (se evt http://www.deemaac.dk/blog/2011/01/cykel-og-gps/. Bagage er altid et problem, der pakkes for meget ned, for at tage halvdelen ud igen,men der er begyndt at så bruge 8 kg regelen, gerne mindre. Der skulle gerne være plads til reservedele happy smiley Mit mål er at køre fra Nordkap til Gibraltar i 2012, det skulle have været i min Leitra, men den egner sig ikke til varmen.Desuden er det ikke så nemt at få reservedele hos almindelig cykelhandler hvis teknikken skulle drille. Så Leitra bliver nok min vinter og indkøbscykel. Så jeg er i lidt i syv sind om det skal være en 2 hjulet eller trike til den tur.

Min egen Leitra kan jeg godt køre lange stræk,men når der først bliver fyldt bagegage i, og en del bakker og lidt varme, så drænes energien hurtigt.

JonBendtsen10 februar 2011, 14:44

Hvis du skal køre i mudder på mark og skovspor som din link viser billeder af så vil jeg anbefale at du vælger 2 hjul, og jeg ville nok også vælge hjul som er større end 20 tommer for at få noget højde på samt lettere at komme hen over ujævnheder. Dog er det langt lettere at holde balancen på en trike.

På bentrideronline.com har jeg i offroad tråde læst at Richard anbefaler en LWB (Long Wheel Base) fordi den er bedre til at køre hen over forhindringer i fart. Men han kører også cross-country løb som måske ikke altid følger et spor. Han anbefaler bagaffjedring som minimum, og for en ikke LWB anbefaler han også foraffjedring.

På samme website har jeg set 2 cykler med 4" surly endomorph/larry tires (til surly pugsley cykler) som var monteret på en meta-physics og en lightfootcycles ranger. De dæk er 29" i omkreds, men monteres på 26" fælge.

Hvis jeg skulle langt ude for lov og ret så ville jeg nok vælge en cykel med standard 26" hjul, fordi der sælges rigtig mange MTB cykler rundt omkring, og de plejer alle sammen at have 26" hjul. Dvs. du burde altid kunne få fat på et dæk i nærheden.

Jeg mener også at dine dæk er vigtigere end hjul størrelse og cyklen, for det er dem som giver - eller mister - vejgreb.

Hvis jeg så skal liste nogle 26" liggecykler så er de her: Lightfootcycles ranger cruzbike freerider/sofrider/quest standard foraffjedring er nok for hård, overvej et cruzbike kit, men jeg er bekymret for om du ligger nok ned hvis du virkelig skal køre langt. meta-bikes meta-physics azub hardcore/max

Hvad havde du planlagt som gearing? Rohloff?

SørenFlenstedMöller10 februar 2011, 20:11

Jeg håber ikke at ruten bliver som bliver som i mit link, men det er aldrig nemt at vide hvad der venter når ruten er planlagt hjemme i en varm stue.

Det er nogle spænndende modeller, som du selv nævner, om jeg ligger nok ned på dem, når der skal køres +200 km. om dagen for at holde turen inden for max en måned.

Triken har jo balance fordelen, og det er nemt at snuppe en lille morfar i vejsiden. Nu har jeg Rohloff på Leitra, det er virker skønt, har dog en form for modstand, men det mener jeg skyldes skivebremsen eller midnav. Jeg kal igang med at ændre kædeføringen så der ikke er et mid nav. Så må jeg se om det løser problemet. Hvis jeg kan få Leitra til at køre optimalt, var det nok den bedste til turen med hensyn til bagage, komfort, ulempen er varme og vægten ved opkørsel af bjerge. Desværre er min frontkåbe blevet totalskadet, men ved at få en ny kåbe i cabri version, kan jeg have løst varme og tildels fjernet noget af vægten.Hvis det skulle blive regn, har jeg et rægndækken på tegnebrættet. Der skal jo lægges nogle kilometer i benene i år, for at det er realistisk at tage turen næste år, men ligeså vigtigt er det at træning forgår på den cykel der skal bruges til turen. Nu er der jo forårs arrengementet i Odense,hvor jeg måske skulle tage afsted en dag før og så besøge Cykeloptimisten i Horsens, og prøve de modeller han har. Desuden er planen at tage til Cycle Vision i Holland i Juni.

Jeg modtager gerne flere forslag, erfaringer og links. Også til optimering af min Leitra, så den evt. kunne køre Nordkap-Gibraltar.

Følgende vil jeg ændre: Fjerne mid nav, lang kædeføring. Lys skal laves om så forlygter også kan køre på 12 volt(lave modstand)P.t. har jeg 2 batterier (6 og 12 volt), finde 12 volt batteri med lav vægt med ydelse til mindst 6 timers lys.Lys bruger 6 watt. Fjerne skivebremsen bag og skifte fra 70 mm til 90 mm Sturmey Archer foran. Cabrio frontkåbe, med aftagelig regndækken.

Jeg takker for de modtagne forslag,idéer og erfaringer, som skrevet modtager jeg gerne flere

MikaelSkydtSeierup10 februar 2011, 20:16

Vil du gerne køre langt i Leitra, så tag en snak med CG Rasmussen om hans erfaringer. Så vidt vides cyklede han til Paris i sin, kørte Paris-Brest-Paris og cyklede så hjem igen. :)

MikaelSkydtSeierup10 februar 2011, 20:30

Batterilygter med lang brændtid kan også være en god ide. Især til lys om dagen eller som backup for hovedbelysningen.

Jeg bruger Cateye EL-HL135. Blinker 320 timer og kan godt bruges som lys på veje uden modkørende trafik. http://www.cateye.com/en/product_detail/343

Bagpå har jeg en TL-LD610 baglygte til hverdag. Blinker 60 timer. http://www.cateye.com/en/product_detail/343

Og en Smart Super Flash på tur. Jeg mindes ikke brændtiden, men den er pænt lysstærk. http://www.cykler.dk/Cykellygter-Smart-Super-Flash-baglygte.aspx

På kabinecyklen en 4W 12 volt med 3 super LED og MR16 fatning. 35 graders vinkel og høj farvetemperatur. Omkring 6000K. (Dvs. at lyset er mere blåligt og klarere end varmhvid.)

Og en 1W LED baglygte fra Biltema, der er ret kraftig i forhold til wattforbruget. http://www.biltema.dk/da/Bil---MC/MC/Tilbehor/LED-baglygte-mini/

SørenFlenstedMöller10 februar 2011, 21:05

Jeg har haft en del samtaler med Mr. Leitra alias C.G.Rasmussen, har boet i hans værksted et par gange.Jeg regner da også med at skal over til ham på et tidspunkt for at hente ny kåbe, hvis alt går vel.Han er en travl mand, ikke nem at fange. De lygter vil jeg da få fat i som reserve.

Har du et link til forlygten på din kabinecykel, da den er 12 volt, slipper jeg for at lave modstand til mine 2 stk. Edelux, som er kanon gode. Desværre går det jo ikke med navdynamo, når der er tromlebremser. Iøvrigt kan jeg kun anbefale de solbriller du har til salg, jeg købte et par sidste år, desværre ikke til så billig en pris.

Er det en Leitra du har?

JonBendtsen10 februar 2011, 21:39

hvad med at installere en http://pjotr320.blogspot.com/2010/11/nordlicht-bottle-dynamo.html på baghjulet? så kan du slå den til og fra. Hvis du skal køre så langt så køb en lygte som kan bruge helt almindelige AA eller AAA batterier som du kan købe erstatninger til i en vilkårlig kiosk i stedet for at du skal finde en erstatningsoplader.

MikaelSkydtSeierup10 februar 2011, 21:47

Min er en Steintrike med hjemmebygget kåbe. Den optrådte på side 3 i nyeste udgave af klubbladet.

Forlygten er noget i den her dur: http://www.ledcentre.uk.com/247-led-mr16/242-3-cree-high-power-mr16-led-spot-light-bright-white-12-v-ac.html Jeg købte min i en tysk butik, men den er udgået.

SørenFlenstedMöller10 februar 2011, 22:04

Jon: Har forsøgt, at finde plads til en dynamo, men p.g.a. inderskærm, bagageboks, er det ikke muligt. Af erfaring fra de mørke veje og cykelstier vil jeg helst have meget kraftig frontlys, som også kan ses når der kommer modkørende. De almindelige batterilygter er lavet til farten som en almindelige hverdags cykelist holder

Mikael: Havde godt set den i bladet, men "glemt" det var din. Hvilken model er det?

JonBendtsen10 februar 2011, 23:26

Hvad så med at sætte dynamoen på forhjulet? Det kræver vel bare en ramme der holder den i den rette position? Jeg har også hørt om en som har ombygget en 2 sidet tromle bremse/dynamo ind i et 1 sidet nav.

Søren har du kikket på http://www.cateye.com/en/product_listing/56 jeg mener godt du kan finde nogle batteri lygter som vil fungere og være kraftige nok. Nu jeg tænker efter så købte jeg en ganske fin lygte til min Brompton af Thorsten http://pedalkraft.dk/

TorbenThellefsen11 februar 2011, 07:20

Søren, hvis du ønsker at bruge et 12V batteri kan du sætte dine Edelux i serie - så behøver du ikke en formodstand. Til gengæld kan du ikke undgå at have dem begge to tændt.

Med et 6V batteri kan du gøre det sådan at du kan tænde de to lamper individuelt. Det sparer strøm hvis du f.eks. kører et sted hvor der er gadelys.

Busch & Müller (http://www.bumm.de) laver i øvrigt også ganske gode batterilygter. Ulempen er at batterierne og kontakten sidder i lygtehuset, hvilket kan være lidt ubelejligt i forenden af en Leitra winking smiley Der kan man så tage en af deres dynamolygter og føde den fra et batteri+kontakt nede bagved.

mvh Torben

MikaelSkydtSeierup11 februar 2011, 07:28

Jeg bruger en Steintrikes Roadshark. Det var den billige trike tilbage i 2005, og den er smal nok til at gå ind ad hoveddøren. Så kan den stå i fred for katte, eddderkopper og unger, og jeg kan reparere på den inde i varmen. Hele dens hidtidige livsforløb kan ses her: http://sports.webshots.com/album/548842055kgOBvj (Inklusive kåbebygningen, hvis tålmodigheden rækker til 77 fotos. ;) )

Og min forlygte er kraftig nok til at jeg kan se kanterne af vej/cykelsti på de mørke stykker med modkørende biler. Til gengæld piver bilisterne lidt over styrken. Meeeen... 4W mod deres 55W. Det er nu vist mig, der blændes mest. Og det er ikke rart slet ikke at kunne se, hvor jeg kører. Som batteri bruger jeg 10 AA hybridbatterier på 2,1 Ah. De driver for- og baglygte og giver en teoretisk brændtid på 5 timer. Jeg plejer at slukke for dem og nøjes med batterilygterne i områder med gadelys.

mvh Mikael

SørenFlenstedMöller11 februar 2011, 10:19

Jon: Min Leitra har skærme som indkapsler hele hjulet.Så hvis det lygter kan som Torben skriver og jeg køber batterilygter til reserve skulle det løse problemet.

Torben: 12 volt er det mine blink og baglygte bruger, så det er fint hvis de bare skal sættes i serie, jeg mente bare jeg havde læst et sted at de kun må få max 7,2 volt.Hvis frontlygter kan klare det, det er både mit lys og batteri problem løst happy smiley. Har 2 lette Panasonic 6 volt,7ah, så når de bliver sat i serie til 12 volt er der riglig strøm, til lys og lade telefon,Gps.Indtil nu har jeg kørt med begge frontlys tændt på 6 volt,den ene lyser frem, den anden lidt ind mod rabatten, fungere godt når der kommer modkørende, da jeg så stadig kan se.

Mikael: Fine billeder, tålmodighed har man altid når det er noget der interessere en. Men jeg tror ikke min kone ville være begejsteret for velomobilen indendørs. Så når min cykler ikke må være inde, må konens bil hellere ikke være i garage happy smiley.

Jeg kan se og læse du har e-assist,hvilket system er det?

Til at lade batteri, købte jeg sidste efterår 2 stk solladere i Harald Nyborg, de har forskellige størrelser. den ene kan lade med op til 86 mA, den anden 275 Ma.Den store er monteret på trailer. Så selvom jeg ikke tager trailer med på turen, vil jeg have strøm nok, selvom der skulle gå en dag eller 2 før jeg kommer til en stikkontakt. Problemet med lys er jo ikke så meget strækningen fra Nordkap og igennem Danmark og Tyskland da der jo er lyst længe. Sydpå har jeg tænkt at køre meget tidligt, og så holde siesta når det er varmest, og så køre om aften. Jeg takker for alle de gode indput. Er stadig interreseret i at høre om forbedringer,erfaringer, ideer, forslag, også ruteforslag til turen. Der er godt nok over et år til at turen skal køres og , men "better safe than sorry"

JonBendtsen11 februar 2011, 21:29

du kan vel lave et hul i din skærm til en dynamo? Eller måske endda lade skærmen gå ud over dynamoen?

SørenFlenstedMöller12 februar 2011, 10:11

Jon: Hvis vi er enige om at det er min Leitra vi snakker om er dette umuligt, se evt. billedet af den i min profil. Skærme er areodynamiske,de er så tilpasset at jeg ikke engang kan skifte til et bredere dæk.

TorbenRavn?12 februar 2011, 19:04

Hej Søren.til touring kunde du jo også prøve at kigge på Bacchetta Giro 26,Nazca Pioneer eller en Slyway. Jeg har selv bestilt en Bacchetta Giro 26 stel kit som jeg vil bruge til Brevetløb og touring. Grunden til at jeg valgte Bacchettaen er at stålstellet kan reppereres overalt og 26" hjul det mest udbrete hjulstørelse i verden. Stålstellet vejer ca 700g. mere end alustellet,men jeg har selv tabt ca 4kg. Ang. lys så har jeg på Baronen montert en Light Spin 6v3w der kører på bagdækket. Den giver kun modstan når den bliver brugt. Billeder af monteringen kan ses Når jeg sætter baronen til salg. Jeg håber det bliver i uge 9.Først skal Bacchettaen ud at kører

SørenFlenstedMöller13 februar 2011, 21:15

Torben: Det er også nogle fine modeller. Det bliver ikke nemt at vælge den rette, med det udvalg der er.Der er jo ikke muligt at prøvekøre dem i dk.

Nu har jeg rundet de 300 km. på Bjällby`en, det giver jo en fornemelse af hvordan en 2 hjulet er contra trike. I dag var jeg med sønnen ude at trille 46 km, det var hård modvind de 35 km (han kørte Leitra uden frontkåbe, jeg på Bjällby), der var den 2 hjulet klart overlegen.Triken er selvfølgelig mere komfortabel,isør med kåbe i regnvejr, men den vejer også det mere, og det er noget der kan mærkes på de længere ture. Bjällby har den rette højde, måske en en lidt lavere model,kunne godt bruge noget affjedring, især med de huller der er i vejen nu. Jeg er forbavset over farten op ad bakker, 10-18 km/t, hvor jeg i Leitra kun kan køre 5-10km/t.Understyring finder jeg utrolig behagelig og afslappende.

Angående din Baron, har den måske interesse når den bliver sat til salg.Den er jo lidt lavere end Bjällby. Da én af mine sønner også er ved at blive interesseret i liggecykler, er jeg nok nødt til at have en ekstra, ellers er min jo væk hele tiden happy smiley

SørenFlenstedMöller22 februar 2011, 22:15

Torben Thellefsen:Ang. Edelux og 12 volt i serie,jeg måtte jo teste det, da det teoretisk ikke vil mindske strømmen til hver lampe ved at sætte dem i serie. I praktis var det hellere ikke muligt, de fik begge for meget strøm, de lyste godt en del mere end ved 6 volt, men blev utrolig varme. Måling viste da også at de begge fik ~12 volt. Med modstand var det omkring 5-6 volt.

TorbenThellefsen23 februar 2011, 23:09

Hvis de begge fik 12V har de /ikke/ siddet i serie, men parallelt! En seriekobling af lamperne vil svare til at de virker som "modstand" for hinanden og at de derfor hver får halvdelen af spændingen, dvs 6V. Strømmen er naturligvis den samme, ca 400mA.

Med en formodstand til lampen sænker du ganske vist spændingen til lampen, men kun fordi modstanden tager den. Og fordi strømmen stadig er den samme afsætter du lige så mange Watt (2,4) i modstanden som i lampen, og der bliver det kun til varme og ikke til lys. En parallelkobling af to 6V lamper (+modstande) på et 12V batteri bruger derfor dobbelt så meget strøm som en seriekobling uden modstande.

mvh Torben

SørenFlenstedMöller24 februar 2011, 09:06

Torben Thellefsen:Du har helt ret. Der har indsneget sig et IKKE, der skulle stå ", da det teoretisk vil mindske strømmen...". og en fejl mere, det skulle være "I praktis var det ikke muligt.."<-- Det var brugen af den kontakt og ledninger jeg bruger på cyklen,så de blev parallelt forbundet istedet for serie. Og for at gøre en lang historie kort: Jeg lavede en fejl! Så det virker, både i teroi og praksis, så fysikkens love er ikke blevet ændret happy smiley. Det er bedre at dobbeltjekke og være vågen, når der rodes med ledninger.

TorbenThellefsen24 februar 2011, 09:33

Pyh, rart at vide grinning smiley

Og godt at dine Edelux holdt til det!

mvh Torben - har brændt en forlygte af engang...

Du skal være logget ind for at skrive et indlæg i dette emne.

Tilbage til emneoversigten

Rediger - Historie - Udskriv - Seneste ændringer - Søg
Siden er sidst ændret 24.feb.2011 09:33