Indhold
Arrangementer Special |
Cykler /
TorbensLowracerLowracer, selvbygTorbenThellefsen 17.jan.2009 23:20, tilpasset fra en tekst oprindeligt skrevet i slutningen af 2003 HistorieDa jeg endelig i slutningen af 2001 havde indset at jeg måtte have en liggecykel var jeg overbevist om at en semi-lav model var sagen for mig. Jeg havde en frygt for at en lowracer ville være for svær at køre på for en nybegynder selv om ideen om (endnu) højere fart bestemt tiltalte mig! Omkring årsskiftet 2001/2002 kom jeg med i Aalborg Liggecykel klub og fik en masse inspiration og ideer fra de andre medlemmer. Jeg lavede adskillige skitser uden at blive helt tilfreds med dem. Det bedste var nok noget i retning af en HP Velotechnik Speedmachine, dog uden affjedring. På et tidspunkt tegnede jeg i en blanding af sjov og desperation en lowracer og blev nærmest med det samme overbevist om at det skulle være sådan en alligevel -- det var lykkedes at tegne en cykel der så godt ud i første forsøg, modsat alle de mere eller mindre fejlslagne forsøg på en semi-lav. Med lidt hjælp fra min computer og PostScript lykkedes det at flikke denne tegning sammen: ![]() Dette er ikke den originale tegning, men en lettere modificeret udgave der viser cyklen som den faktisk blev bygget. Ikke alle detaljer er medtaget. Cirklen længst til højre viser pedalarmenes bane ved 170mm pedalarme.
Forenden er delvist lånt fra Zephyr lowracer, bagenden er inspireret af M5 Low Racer og Bjällby Tough. Sædet er lavet i klubben. Der er brugt tre hele kæder til cyklen. Kæden føres ovenover forhjulet og ned langs stellet til et kædehjul under sædet. Jeg valgte at gøre det på den måde for ikke at begrænse hvor meget jeg kan styre med forhjulet; mange lowracers kører med kæden ført lige forbi forhjulet, men det giver dem meget mindre mulighed for at manøvrere. ![]() Billede af den færdige cykel, set fra siden.
Tekniske detaljerDe obligatoriske oplysninger om cyklens mål: Akselafstand : 129 cm De første tureFor at gøre en lang historie kort(ere) lykkedes det, med stor hjælp fra de andre i Aalborg Liggecykel klub, at få cyklen færdig i maj 2003. Jeg havde inden da, fra februar, kørt de første prøveture på cyklen inden den var helt færdig. Det vil bl.a. sige at den ikke var malet, at den kun havde forbremse (ingen bagbremse; jeg manglede et kabel), og at gearkablet til bagskifteren måtte klemmes fast under armen. De første forsøg på at sætte i gang endte altid med at jeg lå på siden
med cyklen halvt ovenpå, halvt viklet ind i benene. Min familie morede sig
kongeligt! Til sidst lykkedes det dog at køre frem og tilbage på vejen til
stor fornøjelse for mig selv Lektioner omkring nybegynderes kørsel på lowracer:
Vi har i nærheden af vores hus en parkeringsplads der stort set ikke benyttes i weekenden, så da jeg havde lært den basale balance kørte jeg derned og kørte et par km frem og tilbage for at øve både start/stop, gearskift og sving/vendinger. Jeg syntes selv jeg blev helt god, men oplevede også den rædsel det er at sidde med styret i hånden uden at det sad fast på cyklen! Daglig brugEfter at have ændret nogle småting efter prøveturene, fået cyklen lakeret og malet sædet, var det tid til endelig(!) at samle cyklen og begynde at bruge den til/fra arbejde. Jeg har kun knap 6km, men hovedparten er meget åbent landskab så jeg havde virkeligt glædet mig til at få mindre luftmodstand. Og jeg blev bestemt ikke skuffet! Hvor jeg før kørte ca 30km/t på en (semi-)mountainbike kørte jeg nu ca 35km/t på min lowracer, og det følets endda som om jeg ikke brugte helt lige så mange kræfter på det. Det bedste var nok effekten af modvind: på mountainbiken blev jeg nemt tvunget ned under 20km/t af kraftig modvind (har prøvet at kæmpe mig afsted med 12-14km/t), men på lowraceren har jeg meget sjældent været tvunget under 27km/t på min pendle-tur. Ud over daglig brug var cyklen beregnet til at blive brugt til motionsløb, især dem der gav point til HPV-Klub Danmarks rangliste. Det første løb jeg var med i (på min egen liggecykel) var Grundlovsløbet 5. juni 2003 i Klarup. På det tidspunkt havde jeg ikke sædebeklædning på og efter de 53km var jeg temmelig øm i ryggen af de ujævne veje og i halsmusklerne af den uvante stilling (jeg havde kun kørt 100km på cyklen inden løbet). Næste løb var allerede 10. juni: Langelinieløbet ved Tilst. Inden da var jeg nået op på 200km og havde lavet en sædemåtte af Astroturf (også kendt som dørmåtte) og en simpel nakkestøtte i form af en skumpude sat fast på den også nye bagagebærer. Bagagebæreren var nødvendig for at jeg kunne have værktøj/slanger med og samtidig have vandflasker sat fast bag på sædet hvor værktøjet havde været hidtil. Bagagebærer er også nødvendig til/fra arbejde; før jeg fik den havde jeg brugt en taske der egentligt var beregnet til at have på ryggen, men den kunne fint vendes og bruges på maven i stedet. ![]() Cyklen set skråt forfra. Man kan se "dørmåtten" som sædebeklædning.
Udvidet brugJeg kørte en del flere løb i løbet af 2003 og deltog i HPV DM 2003 og i EU-stafet 2003.
Henad efteråret 2003 havde jeg rundet 2400km på cyklen og havde
bl.a. lært at køre uden hænder! Det var ikke helt nemt, men heller ikke så
svært som jeg havde frygtet. Det krævede en pæn hastighed
(helst >30km/t) og at jeg hele tiden trådte i pedalerne, men så kunne jeg også
køre flere hundrede meter uden problemer EfterskriftI 2004 kørte jeg også enkelte motionscykelløb og deltog i DM?, men det var som om tiden og lysten forsvandt. I de våde årstider (især vinter) viste det sig også at placeringen af forhjul og kæde gav en del problemer med opsprøjt af vand og mudder på mine lår, hvilket selvsagt ikke var rart. På værkstedet i klubben eksperimenterede jeg med at bygge en forhjulstrukket liggecykel? med meget kortere kædelinje og en højere sædeplacering, men opgav projektet på et tidspunkt. Det var ellers lovende ... I efteråret 2006 solgte jeg lowraceren og begyndte at bruge min nyindkøbte Leitra? i stedet for. |